|
VEDTÆGTER
FOR
ENDRUP ANDELSMEJERI
§ 1
Navn, hjemsted og formål
Stk. 1. Mejeriets navn er Endrup Andelsmejeri, dets hjemsted Endrup Vej ru p sogn.
Stk.2. Dets formål er at modtage, behandle og afsætte andelshavernes mælkeproduktion, og de af denne forarbejdede produkter samt virksomhed, der står i forbindelse dermed og i det hele virke for de bedst mulige vilkår for mælkeproduktionen.
§2
Optagelse af andelshavere
Stk. 1. Som andelshaver kan optages enhver mælke- producent inden for mejeriets naturlige område og i l øvrigt efter bestyrelsens skøn.
Stk. 2. Mejeriet kan i øvrigt købe mælk og mejeriprodukter hos ikkeandelshavere på betingelser, som fastsættes af bestyrelsen.
§3
Pligter og rettigheder ved ejerskifte, bortforpagtning eller forpagtningsophør
Stk. 1. Ved ejerskifte, bortforpagtning eller forpagtningsophør indtræder den nye bruger (ejer eller forpagter) som andelshaver i den tidligeres sted, når der til mejeriets formand indgives en af begge parter underskrevet erklæring herom. Ved aflevering af den underskrevne erklæring skal det nye medlem have udleveret et eksemplar af mejeriets vedtægter. Når en sådan erklæring foreligger, har mejeriet i alle forhold at holde sig til den indtrådte andelshaver.
Stk.2. Foreligger en sådan erklæring ikke inden en måned efter overdragelsen, er den tidligere ejer eller forpagter forpligtet til at gøre op med mejeriet som angivet i denne paragrafs stk. 5. For så vidt angår sådanne forpagtninger, som er løbende, når disse vedtægter træder i kraft, kan bestyrelsen, hvis forpagteren ønsker det, gøre undtagelse fra en sådan opgørelse.
Stk. 3. I tilfælde af andelshaverens død indtræder boet eller arvingerne i hans sted.
Udmeldelse
Stk.4. Bortset fra ophør af medlemskab i henhold til andre bestemmelser i disse vedtægter kan udtræden finde sted med 3 måneders varsel ved skriftlig meddelelse til mejeriets formand.Opgørelse efter stk. 5 sker på grundlag af senest godkendte regnskab.
Stk. 5. Den pågældende skal ved udtræden efter stk. i 2 og 4 indbetale sin andel i mejeriets bruttogæld i (samtlige passivposter ifølge status - den samlede egenkapital) og får udbetalt sin andel i samtlige aktiver efter disses bogførte værdi, dog indgår værdien af mejeriets anlægsaktiver i opgørelsen med 1/4 af den bogførte værdi og værdien af andelsbeviser og reservefondsandele med de beløb, mejeriet ved udmeld-else af de pågældende selskaber vil kunne tilkomme. Såfremt vedkommendes andel i aktiverne overstiger andel i gæld, kan den pågældende dog ikke stille krav om udbetaling af differencen.
Ulovlig udtræden
Stk.6. Når medlemskabet ophører efter bestemmelserne i § 8 stk. 2 og 3, finder opgørelsen sted som foran nævnt, dog uden hensyntagen til den nystiftede gæld og nyanskaffede aktiver.
Stk. 7. Udtræden på anden måde end omhandlet i disse vedtægter betragtes som ulovlig udtræden. Den pågældende skal i så fald betale sin andel i mejeriets bruttogæld vedrørende anlægsaktiverne og har intet krav på andel i mejeriets eventuelle formue. Den udtrådte andelshaver skal endvidere stille sikkerhed for sin andel i de af mejeriet påtagne garantier og kautionsforpligtelser.
§4
Leveringspligt
Stk. 1. Enhver andelshaver er pligtig at levere til mejeriet al den mælk, hans sunde køer yder, og som ikke anvendes i egen bedrift til husholdning og opdræt eller til salg ved stalddør, der dog kun må finde sted i det af bestyrelsen tilladte omfang. Dog kan leverings- pligt ophæves, såfremt der er generalforsamlingsflertal derfor.
Stk. 2. Undladelse af at opfylde leveringspligten betragtes som ulovlig udtræden.
Den leverede mælks kvalitet
Stk. 3. Mælken skal leveres i ren, frisk, velafkølet og uforfalsket tilstand. Mælken skal være af god bakteriologisk kvalitet. Den må ikke komme fra syge køer eller indeholde sygeligt sekret eller skadelige stoffer og skal i øvrigt overholde de i lovgivningen fastsatte almindelige betingelser. Mælken fra en ko må ikke leveres de første 2 døgn efter kælvningen.
Stk. 4. Levering af mælk, som ikke opfylder ovenstående krav, er forbudt.
Stk. 5. Mælk, der ikke tilfredsstiller de i stk. 3 nævnte krav, skal afvises. Hvis en leverance ikke afvises, og efterfølgende viser sig at påføre mejeriet et tab, kan bestyrelsen pålægge andelshaveren en bod, såfremt bristen skyldes forhold, der kan henføres til andelshaveren, og denne var vidende om forholdet. Boden må dog højst svare til værdien af andelshaverens mælkeleverance de sidste to uger, inden den pågældende leverance fandt sted.
Stk.6. Leverer en andelshaver forfalsket mælk, eller mælk, der ikke tilfredsstiller de i stk. 3 nævnte krav, skal han erstatte mejeriet det påførte tab.
Stk. 7. Erstatning og bøde fastsættes af den i § 16 omhandlede voldgiftsret, såfremt forlig ikke opnås. Voldgiftsretten kan endvidere udelukke den pågældende af mejeriet med fortabelse af samtlige rettigheder, ligesom den kan pålægge ham at indbetale sin andel i mejeriets bruttogæld.
Ophør af leverance
Stk.8. Har en andelshaver i løbet af regnskabsåret indstillet sin mælkeproduktion, er vedkommendes medlemskab ophørt ved regnskabsårets slutning. Den pågældende skal da gøre op med mejeriet som ved lovlig udtræden, jf. § 3, stk. 5, på grundlag af status ved regnskabsårets slutning. Såfremt vedkommendes andel i aktiverne overstiger andel i gælden, kan den pågældende dog ikke stille krav om udbetaling af differencen.
§5
Mælkens transport
Stk. 1. Mælkens transport besørges af mejeriet i henhold til de af bestyrelsen fastsatte bestemmelser, med mindre andet er aftalt med bestyrelsen.
Stk. 2. Andelshaverne leverer mælken i tilknytning til den pågældende mælkevogns rute til det af bestyrelsen fastsatte tidspunkt og sted.
§6
Afregning og udbetaling
Stk. 1. Den af andelshaverne leverede sødmælk afregnes på grundlag af leverancens størrelse, mælkens indhold af fedt og protein og/eller andre af mælkens bestanddele samt kvalitet. Udbetaling af mælkepenge finder sted hver 2. uge.
Stk.2. De af mejeriet tilvejebragte mængdeangivelser og analyseresultater er, efter de af bestyrelsen fastlagte retningslinier, gældende ved enhver afregning med andelshaverne.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter værdien af mælkens bestanddele og foretager fordelingen af omkostning gerne ved mælkens transport og behandling m.m. Endvidere kan bestyrelsen fastlægge regler for ydelse af administrationsbidrag og regler for sæsonmæssige tillæg eller fradrag i afregningen.
Fradrag og præmiering
Stk. 4. Mælkens kvalitet bestemmes efter de i lovgivningen angivne retningslinier, og fradrag for mangelfuld kvalitet foretages i overensstemmelse hermed. Bestyrelsen kan dog fastsætte retningslinier for bestemmelse af mælkens kvalitet ud over de lovbestemte og fastsætte fradrag for mangelfuld kvalitet, som er større end de i lovgivningen foreskrevne, ligesom bestyrelsen kan fastsætte regler for præmiering af mælk af særlig god kvalitet.
§7
Skummetmælk, kærnemælk
Stk. 1. Skummetmælk, kærnemælk og valle kan af an- og valle delshaverne købes til priser, der er fastsat af bestyrelsen under hensyntagen til udnyttelsesværdien.
Stk. 2. Skummetmælk, kærnemælk og valle, som mejeriet ikke på andre måder kan anvende, tilbagesendes andelshaverne i forhold til leveret sødmælk og til samme pris, som nævnt i stk. 1.
§8
Lån og gæld
Stk. 1. Den til mejeriets drift, eventuelle nyanskaffelser, nybygning eller ombygning nødvendige kapital kan tilvejebringes ved lån efter generalforsamlingens beslutning. For al lånegæld, herunder også garantiforpligtelser, der påhviler mejeriet, hæfter andelshaverne en for alle og alle for en som simple kautionister over for långiveren. Indbyrdes hæfter andelshaverne i forhold til leveret mælkemængde i de sidste 10 år.
§8a
Stk.1. Generalforsamlingen kan på forslag af bestyrelsen besluttee, at der af årets driftsresultat henlægges et beløb på andelskonto. Under andelskontoen har hver enkelt andelshaver sin særkonto, der godskrives for hans andel i årets henlæggelse til andelskontoen, bestemt efter hans mælkeleverance i det pågældende regnskabsår.
Stk. 2. Generalforsamlingen kan ligeledes på forslag fra bestyrelsen beslutte, at der fra andelskontoen udbetales beløb.
Stk. 3. Det på den enkeltes særkonto godskrevne beløb kan efter generalforsamlingens beslutning udbetales til andelshaveren ved medlemsskabets ophør, jfr. dog bestemmelserne i § 3 om opgørelse ved udtræden.
§9
Generalforsamlingen
Stk. 1. Mejeriets højeste myndighed er generalforsamlingen, hvortil samtlige andelshavere har adgang.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i november måned. Indvarsling sker ved skriftlig meddelelse til samtlige andelshavere mindst 6 dage før afholdelsen, bilagt dagsordenen. Et uddrag af det afsluttede årsregnskab udsendes så tidligt, at det er andelshaverne i hænde senest 3 dage før generalforsamlingen. Forslag, der af andelshaverne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal afgives skriftligt til formanden senest 14 dage før afholdelsen.
Beretning, regnskabsaflæggelse og valg
Stk. 3. På den ordinære generalforsamling aflæggelse om mejeriets drift i den forløbne tid, ligesom det reviderede regnskab for det forløbne år forelægges til godkendelse. Desuden foretages valg af bestyrelse og revisorer.
Ekstraordinær generalforsamling
Stk.4. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når samling bestyrelsen skønner det fornødent, eller mindst 1/5 af alle andelshavere fremsætter skriftlig begæring derom med angivelse af de emner, der ønskes behandlet.
Stk.5. Indkaldelse sker med mindst 6 dages varsel, dog kan i tilfælde af leveringsstop indvarsles med 4 timers varsel.
Ordstyrer
Stk. 6. På generalforsamlingen vælges en ordstyrer, der leder mødet og bl.a. afgør alle spørgsmål, der vedrører stemmeafgivningen. Afstemning skal være skriftlig, når det forlanges, dog skal valg af bestyrelsesmedlemmer foretages skriftligt, såfremt der er foreslået mere end 1 kandidat til samme hverv. Blanke stemmesedler og undladelse af at deltage i afstemning ved håndsoprækning betragtes som ikke afgivne stemmer og medregnes ikke ved stemmeoptællingen.
Stk. 7. På generalforsamlingen kan enhver andelshaver afgive 1 stemme, enten ved personligt fremmøde eller ved fuldmagt, men ingen kan være befuldmægtiget for mere end 1 andelshaver. Såfremt den befuldmægtigede selv er andelshaver, kan den pågældende således højst afgive 2 stemmer. Såfremt en ejendom ejes eller drives af flere personer, har disse dog kun 1 stemme tilsammen. Ligeledes har en andelshaver, som ejer eller driver flere ejendomme, kun 1 stemme.
Stk. 8. Alle sager afgøres ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet er bestemt i disse vedtægter. Valg af bestyrelse og revisorer sker ved relativt stemmeflertal.
Vedtægtsændringer
Stk.9. Forslag til ændring af vedtægterne kan ved simpelt stemmeflertal vedtages på en generalforsamling, såfremt halvdelen af samtlige andelshavere er repræsenteret. Selvom dette ikke er tilfældet, skal forslaget dog forelægges og sættes under afstemning. Opnår forslaget simpelt stemmeflertal af de afgivne stemmer, skal forslaget forelægges en ny generalforsamling, som dog ikke kan afholdes, før der er forløbet mindst l dage efter den første. Den anden generalforsamling er under forannævnte omstændigheder beslutningsdygtig uanset de mødtes antal. Forslag til vedtægtsændringer skal udsendes til samtlige andelshavere sammen med indvarslingen til den første generalforsamling.
§10
Bestyrelsens funktioner
Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet. Bestyrelsen har således at føre tilsyn med selskabets virksomhed og påse, at denne ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med selskabets vedtægter. Bestyrelsen er forpligtet til at fordre sig meddelt alle til dette formål nødvendige oplysninger og til efter omstændighederne selv at træffe foranstaltninger til fremskaffelse af sådanne, ligesom den drager omsorg for, at mejeriets regnskabsvæsen indrettes og føres på betryggende måde. Bestyrelsen skal sammen med bestyreren sørge for, at mælken og mejeriprodukterne kan få den behandling, som er nødvendig af hensyn til mejeriets økonomi og produkternes kvalitet. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede. Mejeriet tegnes af bestyrelsens flertal, dette gælder også ved afhændelse og pantsætning af fast ejendom samt optagelse af lån, jfr. § 8, stk. 1.
Valg af bestyrelse og formand
Stk. 2. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges formand på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen, idet der hvert år afgår skiftevis 3 og 4. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen vælger hvert år mejeriets formand og næstformand. Ved disse valg betragtes alle bestyrelsesmedlemmer som foreslåede. Bestyrelsen fastsætter formandens løn.
Forhandlingsprotokol
Stk. 3. Samtlige vedtagelser ved såvel generalforsamlinger som bestyrelsesmøder indføres i en forhandlingsprotokol, der hver gang underskrives af de mødte bestyrelsesmedlemmer og ved generalforsamlingen desuden af ordstyreren.
Bestyrelsesmøder
Stk.4. Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 4 af bestyrelens medlemmer fremsætter begæring derom.
§ 11
Mejeribestyrerens ansættelsesforhold
Stk. 1. Bestyrelsen antager og afskediger mejeribestyreren. I tilfælde af afskedigelse bortset fra misligholdelse har mejeribestyreren inden for 14 dage ret til at begære afskedigelsen forelagt en generalforsamling til afgørelse, og afskedigelsen bliver i så fald først gyldig, når mindst halvdelen af mejeriets andelshavere stemmer for den.
Mejeribestyrerens beføjelser og pligter
Stk. 2. Mejeribestyreren, der har den daglige ledelse og pligter af mejeriet, antager og afskediger den fornødne medhjælp. Mejeribestyreren er pligtig at holde bestyrelsen underrettet om alle forhold vedrørende mejeriets drift, ligesom han er pligtig at efterkomme bestyrelsens forskrifter.
§ 12
Regnskab og kasserervirksomhed
Stk. 1. Mejeriets regnskabsår fastsættes i forhold til som hed den opgørelsesuge, som slutter nærmest 30. september.
Stk.2. Bogføringen skal foretages på en sådan måde, at der gennem regnskabet gives en klar og overskue- lig redegørelse for mejeriets drifts- og formueforhold, herunder fyldestgørende oplysninger om driftsindtægter og -udgifter, anlægs- og omsætningsformue og den i mejeriet anbragte kapital (såvel egenkapital som gæld). De foretagne afskrivninger på mejeriets anlæg skal i driftsregnskabet fremtræde som en særlig post.
Stk. 3. Regnskabet (driftsregnskab og statusoversigt) forsynes efter påtegning af revisorerne med bestyrelsens underskrift.
Stk. 4. Alle regnskabsbøger, bilag og specifikationer til årsregnskabet skal opbevares i 10 år fra udgangen af vedkommende regnskabsår.
Stk. s. Regnskabet med de dertil hørende produktionsregnskaber med videre føres på mejeriet under mejeribestyrerens ansvar.
Stk. 6. Kassereren er pligtig til at holde mejeriets midler skarpt afsondret fra andre midler. Kassereren må sørge for, at der for samtlige ind- og udbetalinger foreligger behørig dokumentation.
Stk. 7. De af bestyrelsen givne forskrifter og instrukser vedrørende kasserer- og regnskabsvirksomheden må nøje følges.
§13
Revision
Stk. 1. Løbende revision foretages af 2 af generalforsamlingen valgte revisorer.
Stk. 2. Der foretages desuden en revision ved en fagrevisor.
Stk. 3. De valgte revisorers funktionstid er 2 år. Revisorerne afgår skiftevis og kan genvælges.
Stk.4. Revisorerne må ved udøvelsen af deres virksomhed foretage de med revisionen forbundne arbejder og undersøgelser på en sådan måde, at de ved afgivelsen af revisionspåtegningen har erhvervet sig en sikker og begrundet overbevisning om påtegningens rigtighed.
Stk. 5. Foruden gennemgangen af årsregnskabet skal der foretages revision af regnskabsføringen flere gange i årets løb og i forbindelse hermed foretages afstemning af kasse- og bankbeholdning.
Stk.6. Revisorerne kan til enhver tid fordre alle mejeriets bøger og bilag forelagt og er berettiget til at afkræve mejeriet alle oplysninger, som er nødvendige til dokumentation af regnskabet.
Stk. 7. De af generalforsamlingen valgte revisorer skal ved årsafslutningen deltage i optællingen af de i regnskabet anførte varebeholdninger, og ved deres underskrift på lageropgørelsen attestere beholdningernes tilstedeværelse.
Revisionsprotokol
Stk.8. Revisorerne skal i revisionsprotokollen indføre beretning om den foretagne revision med de bemærkninger, denne har givet anledning til. Samtlige bestyrelsesmedlemmer skal underskrive de enkelte protokollater til bevis for, at de har gjort sig bekendt med indholdet.
§14
Sammenslutning med andre virksomheder
Stk. 1. Forslag om sammenslutning af mejeriet med virksomheder et eller flere mejerier eller mejerivirksomheder kan vedtages efter samme regler, som er gældende for vedtægtsændringer. Er en sådan sammenslutning vedtaget, kan de andelshavere, som ikke ønsker at deltage, udtræde, når sammenslutningen træder i kraft og med det varsel, som vedtages af mejeriets generalforsamling. Vedkommende får i så fald udbetalt sin andel i mejeriets likvidationsværdi. Denne opgøres for så vidt angår det faste anlæg ved vurdering af 3 sagkyndige og uvildige mænd udmeldt af retten. De udtrædende andelshavere er samtidig pligtige at indbetale deres andel i mejeriets bruttogæld, jf. § 3, stk. 5.
§ 15
Opløsning af mejeriet
Stk. 1. Opløsning af mejeriet (andelsselskabet) kan finde sted, når beslutning herom træffes på 2 generalforsamlinger, der afholdes med mindst 10 dages mellemrum.
Stk. 2. Er opløsningen vedtaget, udpeger generalforsamlingen et likvidationsudvalg, som skal afhænde mejeriets aktiver på bedst mulige vilkår og til slut fordele kapital eller gæld blandt andelshaverne i forhold til den i de sidste 10 år leverede mælke-mængde.
Stk. 3. Selskabet er opløst, når en generalforsamling har godkendt regnskabet over likvidationen.
§16
Voldgift
Stk. 1. Uoverensstemmelse mellem mejeriet på den ene side og en eller flere andelshavere på den anden side afgøres ved voldgiftskendelse. Til at afgive sådan voldgiftskendelse vælger hver af parterne en hæderlig, kyndig og uvildig voldgiftsmand, hvorefter voldgiftsretten tiltrædes af den stedlige dommer som formand. Voldgiftskendelsen er endelig og kan ikke indankes for domstolene, medmindre begge parter eller voldgiftsretten ønsker sagen indanket.
§17
Ikrafttrædelsestidspunkt
Stk. 1. Disse vedtægter træder i kraft når endelig vedtagelse foreligger..
Således vedtaget på mejeriets generalforsamling i Endrup den 25. januar 1963, den 17. juni 1968, den 12. juni 1973, den 28. januar 1985, den 20. juni 1985, den 23. november 2000 ,den 22. november 2006 og den 20. november 2008.
I bestyrelsen:
Wim van Logtestijn (formand)
Vagn Thomsen
Tobias Tobiasen
Ejvind Lauridsen
Freddy Dransfeldt
Christian Andersen
Jens Johannesen
|
